krokodiller normalt kun spiser ét større måltid om ugen? Voksne krokodiller kan klare sig i meget lang tid uden mad, for de største arter op til 2 år.
Projektets mål
Projektet vedrører bæredygtig skovforvaltning og lokal udvikling via skovcertificering. Skovcertificering (FSC) vist sig at være et afgørende redskab til bevarelse af en bæredygtig regnskov, idet FSC mærket sikrer, at der ikke fældes mere træ, end skoven selv kan reproducere naturligt.
En FSC mærket skov betyder desuden, at dele af skoven fredes helt, så truede dyr og planter sikres, og at oprindelige folkeslag, såsom Makonde stammen, der er verdenskendt for deres smukke træakærerarbejder, bibeholder deres ret til at bruge skoven - både hvad levebrød og kulturelle ritualer angår.
I første fase fokuserer projektet på at etablere FSC certificering i fire landsbyer i det centrale Kilwa/Rufiji distrikt. To af disse er allerede udvalgt, Liwiti og Nainokwe. Bliver projektet en succes, vil projektområdet øges til resten af Mbalawala reservatet.
Randers Regnskovs rolle
Randers Regnskov tager som bidragsyder del i dette projekt ved at støtte det økonomisk med ca. 200.000 kr. i både 2008 og 2009. Pengene vil blive brugt til at sikre WWF’s certificeringsarbejde i de fire omtalte landsbyer.
Det er forventningen, at de 15.000 ha. store regnskovsområde, som landsbyerne ligger i, herved sikres for fremtiden. Målet med Randers Regnskovs støtte er desuden at fremme den unikke afrikanske træskærerkultur og øge kendskabet til FSC mærket træ gennem salg af diverse produkter.
Drenge fra Kilwa distriktet på mpingp stammer
Mbalawala
Regnskoven i det sydlige Tanzania er ét af verdens mest artsrige steder og danner samtidig rammen for omkring 9 millioner menneskers levevis. Konsekvensen heraf er, at forekomsten af illegal skovhugst af det eftertragtede afrikanske blackwood træ, Mpingo, er steget markant i de seneste år.
Mpingo solgt til brændsel
Dette har, sammen med en mangelfuld udnyttelse af skovens mange ressourcer, ført til, at der mellem 1970 og 1998 er forsvundet mere end 10 millioner hektar eller 100.000 km2. Fortsætter det med samme hastighed, vil der om ca. 20 år ikke være mere regnskov tilbage i dette område, hvilket kan få alvorlige følger for både lokalbefolkningen og de mange dyre- og plantearter, der findes her.
Mbalawala Forest Reserve
Kystregnskov fra Kilwa distriktet
Verdensnaturfonden har på baggrund af denne udvikling opstartet et projekt, der er lokaliseret i Mbalawala skovreservatet i det sydlige Tanzania. Området indeholder det største sammenhængende areal af uberørt østafrikansk kystregnskov og huser en lang række ubeskrevne endemiske arter, der ikke findes andre steder i verden:
En spidsmus (Crocidura sp.)
En sommerfuglart
16 arter af tusindben
Mindst tre plantearter
Yderligere lever her flere sjældne arter, der kun findes ganske få andre steder i verden foruden her. Det drejer sig om:
Sort-gylden elefantspidsmus (Rhynchocyon petersi)
Afrikanske elefanter (Loxodonta africana)
Båndslangeørn (Circaetus fasciolatus)
Rødhalet fluesnapper (Erythrocercus livingstonei)
Sortrygget skovvæver (Ploceus bicolor)
Østafrikansk solfugl (Anthreptes reichenowi)
Lysbuget langnæb (Macrosphenus kretschmeri)
Presset til ødelæggelse
Den høje befolkningstæthed i området betyder, at de lokale må kæmpe en daglig kamp for at overleve. Det medfører igen, at presset på naturen er stor, og at skoven fældes uden hensyn til de naturværdier, der derved går tabt. Den økonomiske gevinst ved at sælge træet til eksempelvis møbelindustrien eller til brændsel er dog forsvindende lille, og virksomhederne tjener langt mere på træet, end de lokale gør. I de senere år har specielt eksporten af træ til Kina gjort store indhug i skovene.
Kort over projektområdet
Good Wood Project i Kenya
Træskærerarbejde fra Good Wood projektet i Kenya
WWF’s nuværende projekt i Tanzania er stærkt inspireret af et lignende projekt i Kenya, hvilket havde stor succes. Projektet opnåede FSC certificering i 2005, og allered nu er bæredygtig skovforvaltning blevet en realitet i dette område ligesom de lokale indbyggere er blevet stort set selvforsynende.
Projektets første fase
Træskærer på arbejde
I første omgang vil projektet satse på indtægter fra salg til musikinstrumenter, men på sigt vil der også kunne komme certificerede træskærerarbejder ud af projektet.
Ved at benytte træet til specielle formål som disse, frem for at sælge det til fx brænde eller til møbelindustrien, kan træets værdi øges væsentligt, og de lokale kan måske få omkring 100 gange mere for den samme mængde træ, hvorfor de ikke behøver at sælge og dermed fælde nær så meget træ som ellers. I projektets første fase vil aftagere af det FSC mærkede træ derfor primært være savværker og fabrikanter af musikinstrumenter.
