Krybdyr.

Sydamerika.

Dioramahallen.

Klapperslangen er en giftslange, der kan blive op til 1,5 meter lang. Den lever hovedsageligt af små gnavere. Den fanger disse byttedyr ved hjælp af bagholdsangreb. Klapperslangen ligger urørlig og godt kamoufleret og venter dag efter dag på, at et byttedyr skal vove sig tæt nok på. Sker det, hugger den ud og bider byttedyret og giver det en dødelig indsprøjtning. Herefter slipper slangen byttet, som vakler videre og dør.

Nogle gange kan et byttedyr nå at løbe et stykke væk, inden det dør af giften. Når det sker, lugter slangen sig frem til byttet ved at følge lugten af giften. Hvis den blot går efter lugten af gnaver, kan den komme til at følge det forkerte spor.

Gifttænderne på en klapperslange kan være flere centimeter lange. De sidder forrest i munden og ligger foldet op i ganen, når munden er lukket. Når slangen angriber, bøjes tænderne frem. Tænderne er hule og fungerer fuldstændigt som en kanyle. Giften dannes i giftkirtlerne i nakken af slangen og løber ned til gifttænderne. Sammentrækninger af musklerne omkring giftkirtlerne afgør mængden af gift, der ledes ned til gifttænderne.

På halespidsen har klapperslangen en rangle. Ranglen består af døde stykker hud. Hver gang slangen skifter ham, kommer der et nyt led på ranglen. Det betyder, at jo ældre slangen er, des større rangle har den og jo højere kan den rasle. Faktisk bevæger slangen sin hale med en frekvens på op til 90 svingninger i sekundet. Det er slet ikke til at forstå, at slangen kan bevæge sin hale frem og tilbage op til 90 gange på ét sekund.

Lyden af ranglen er en advarsel. Når klapperslangen føler sig truet eller trængt op i en krog, er den så venlig at advare, før den bider fra sig. De fleste dyr har stor respekt for denne lyd og skynder sig væk.

Klapperslanger er gennem mange år, blevet jaget af mennesker. Lokalbefolkningen spiser disse slanger, da de anses for at være en delikatesse. Desuden bruges skindet til tasker, støvler og bælter. Også giften er blevet brugt gennem tiderne som medicin.

Klapperslangen er den slangeart, der er årsag til flest dødsfald i Amerika om året. Desværre betyder det, at folk dræber klapperslangen, fordi de er bange for den. Heldigvis er klapperslangen endnu ikke udryddelsestruet.

Menneskers angst for klapperslanger er ofte overdrevet. Det er altid kun i selvforsvar, at klapperslanger bider mennesker. Det sker, hvis vi er kommet for tæt på eller ikke respekterer dens advarsel.

Faktisk har man bevist, at en giftslange, der bider i forsvar, kun sprøjter en lille mængde gift ind sammenlignet med, når den angriber et bytte. Slangen forsøger at spare på sin gift. Der skal desværre ikke ret meget gift fra en klapperslange til, før bidet kan være dødeligt for et menneske.

06-02-2007 22:01

06-01-2009 14:53