Bushmaster

Søg efter dyr

Bushmaster (Lachesis muta)

Bushmasteren er en meget farlig giftslange og håndtering af giftslanger kræver en specialuddannelse for vores dyrepassere. Det er vigtigt at omgås giftslanger med forsigtighed og omtanke. En forkert bevægelse kan føre til en ulykke. Faktisk betyder bushmasterens latinske navn Lachesis muta - den tavse skæbne. Tavs fordi bushmasteren advarer, når den føler sig truet ved at vibrere med halen ligesom en klapperslange, men halen kan ikke lave nogen lyd. Kun når halen vibrerer mellem visne blade frembringes en lyd. Skæbne refererer til, at slangen kan råde over ens skæbne, idet man kan dø af dens bid.

Kategori:

Krybdyr.

Udbredelse:

Sydamerika.

Placering:

Sydamerikakuplen.

Biologi:

Bushmasteren er Sydamerikas største giftslange. Den kan nå en imponerende længde på hele 3,5 meter og er dermed verdens største art af hugorm. Som mange andre giftslanger har bushmasteren et stort trekantet hoved. Denne facon skyldes de store giftkirtler, som er placeret i nakken bag kæberne.

Kamouflage er vigtigt for de fleste slanger og også for bushmasteren. Den er godt kamoufleret i skovbunden med sine rødbrune, brune og sorte farver. Den lever en skjult tilværelse i huler under jorden, og kommer ofte kun frem for at jage. Menuen består hovedsageligt af små pattedyr.

Bushmasteren har et meget specielt sanseorgan, der sidder mellem øjnene og munden. Det er nogle små huller, hvori der sidder nogle varmefølsomme celler. Disse huller eller gruber kan sanse temperaturændringer på 0,003 grader. Denne sans gør en bushmasteren i stand til at jage i mørke, når den ikke kan bruge sit syn. En varm mus på en kølig skovbund vil kunne sanses klart og tydeligt med disse gruber.

Når bushmasteren har fundet et bytte, hugger den ud og bider det. Byttet får sprøjtet en portion gift ind i kroppen, som giver indre blødninger og nedbryder væv. Byttet dør efter kort tid og slangen kan sluge det i ro og mag. Nede i slangens mave nedbrydes byttet udefra af mavesyre men nedbrydes også indefra af giften. På den måde kan bushmasteren hurtigere få glæde af sit måltid.

I modsætning til de fleste andre hugorme er bushmasteren ikke levendefødende, men lægger derimod æg.

OBS Bushmasterne i Randers Regnskov fik unger d. 10. august 2009. Læs mere og se billeder ved at følge linket nedenfor;

Relation til mennesker:

Blandt indianerne i Sydamerika er den frygtet pga. dens aggressivitet og store mængde gift. Heldigvis er bushmasteren en meget sky slange, som derfor sjældent kommer i kontakt med mennesker. Desuden er giften mild sammenlignet med giften fra andre hugorme. Det betyder dog ikke, at man ikke kan dø af at blive bidt af en bushmaster. Man har mindre end 20% chance for at overleve et sådant bid. Man skal have en modgift, men det garanterer ikke at man overlever.

Udfra bushmasterens gift udvinder man en type medicin, der hedder Lachesis - opkaldt efter slangens latinske navn. Det er en homøopatisk medicin, der bruges mod cirkulationsproblemer.

Regnskovsindianerne i blandt andet Verde Sumaco spiser bushmasteren og bruger dens fedt som salve imod smerter, bronkitis og feber.

 

Oprettet:

03-04-2007 12:35

Opdateret:

10-08-2009 15:42