Hvirvelløse dyr.

Sydamerika.

Sydamerikakuplen.

Bladskærermyrer er sociale insekter, der lever i store kolonier i huler i jorden, der kan være op til 6 meter dybe. Myrerne i kolonien har forskellige opgaver, og det er dronningen, der er den største. Hun kan være over 2,5 cm lang.

Det er en dronning, der grundlægger en koloni. Hun flyver ud og leder efter hanner. Når hun er blevet parret af mange hanner, graver hun sig ned i jorden og begynder at lægge æg. Hun opbevarer sædcellerne fra parringerne, så hun kan befrugte alle de æg, hun skal lægge i den nye koloni. Efter kort tid har hun dannet en ny koloni af myrer. Dronningens eneste opgave er derefter at lægge æg og hun lægger op til 150 millioner æg i løbet af sit liv.

Andre myrer i kolonien tager sig af æggene, efter de er lagt. Æggene klækker til larver, der fodres og passes af plejere. Efter 3-4 uger forpupper larverne sig og bliver til voksne myrer. Langt de fleste æg bliver til hunner. Nogle få æg bliver til hanner og disse hanner forlader kolonien for at parre sig med en dronning. Hannerne lever ikke ret længe og deres eneste opgave er at parre sig.

Alle myrerne i kolonien er altså hunner. Disse hunner inddeles i 4 forskellige slags. De største myrer fungerer som soldater, der beskytter kolonien mod fjender. Andre har til opgave at udgrave hulen og finde føde. Nogle arbejder udelukkende nede i hulen og sidst er der de mindste myrer, som fungerer som gartnere og som plejere af æg og larver. Når et æg lægges, er det bestemt, hvilken slags myrer det bliver til. Det er dronningen, der regulerer antallet af de forskellige slags myrer, alt efter hvad der er behov for. En koloni kan består af op til 5-8 millioner myrer.

Det er kun 2,5% af alle de "nye" dronninger, der drager ud for at starte en koloni, som har succes. Resten dør undervejs. Men når en ny koloni er på benene, overlever den normalt lige så længe som dronningen - nemlig 10-15 år. I den tid har kolonien selv produceret nye dronninger og hanner til at danne flere nye kolonier.

Bladskærermyrer lever ikke af de blade, de skærer af planterne. De bringer bladene hjem i hulen, hvor de findeles og fodres til en svamp. Myrerne og svampen lever i symbiose - det vil sige at både myrerne og svampen har fordel af at leve i dette partnerskab. Svampen bliver fodret og passet af myrerne og myrerne spiser af den voksende svamp. Man kan godt sige, at bladskærermyrer er en slags landmænd, der dyrker deres egen afgrøde.

Myrerne kan gå langt efter de blade, de skal bruge til at fodre svampen. Deres stier ud i skoven kan være op til 60 meter lange. Det lyder umiddelbart ikke af meget, men hvis en bladskærermyre var på størrelse med et menneske ville 60 meter svare til 15 km. Bladskærermyrens territorie er altså op til 60 meter i radius hele vejen rundt om hulen.

Man kan nemt forestille sig, at bladskærermyrer kan ødelægge en landmands afgrøder. Hvis de først har fået smag for en slags blade, kan de fjerne samtlige blade på en mark i løbet af kort tid. Faktisk anses bladskærermyrer for at være det værste skadedyr i de områder, hvor de lever.

I nogle områder i Mexico spiser man bladskærermyrer. De er nemme at få fat i, når først man har fundet en koloni og så er det en god proteinkilde. Man spiser insekter mange steder i verden.

24-05-2007 16:58

06-01-2009 14:53