Biologi
Du ser det måske ikke, men overalt i regnskoven vrimler det med liv. Dykker du ned i underskoven kan du blandt væltede træer og visne blade finde det afrikanske kæmpetusindben, der kan måle helt op til 35 cm. Der findes over 10.000 arter af tusindben, men kæmpetusindbenet er den største nulevende art. Der har dog levet tusindben, der var langt større. Langt før dinosaurernes tid kunne man møde det forhistoriske tusindben Arthropleura armata, der kunne blive næsten 2.5 meter langt!
Navnet tusindben er en smule misvisende, idet der ikke findes noget tusindben, der rent faktisk har 1000 ben. Langt de fleste arter har mellem 36 og 400 ben som kæmpetusindbenet. I modsætningen til skolopenderen, der har ét benpar pr. led, har tusindbenet to benpar. Dette giver tusindbenet en særlig bølgende måde at bevæge sig på, og de har derfor fået tilnavnet ”jungletoget”.
Kæmpetusindbenet er i manges øjne en sand lækkerbisken. Dét at have mange, korte ben gør tusindbenet til en effektiv graver, men benene sætter også en grænse for, hvor hurtigt tusindbenet kan bevæge sig. Det er meget langsomt og optræder derfor ofte som et let offer. Kæmpetusindbenet har dog udviklet et effektivt forsvar.
Når det føler sig truet, ruller det sig sammen som en kugle og udskiller en gift fra kirtler, der udmunder i hvert led på kroppen. Udover at lugte ganske fælt, virker giften stærkt irriterende og ætsende. For os mennesker er tusindbenets gift relativt harmløs men for en myre, er det en anden sag, idet giften er kraftig nok til at ætse deres ydre skelet.
Der er dog visse af tusindbenets fjender, der har fundet en måde at takle dets forsvar på. Den rødbugede lemur ynder at spise kæmpetusindben, men ”tilbereder” den det ikke først, kan den få usædvanlig dårlig mave. Før lemuren spiser tusindbenet, spytter den på det. Spyttets enzymer neutraliserer tusindbenets gift, så ved at ”marinere” det i spyt, kan lemuren spise det uden problemer.
Det tropiske klima gør regnskoven til et sandt paradis for myg at leve i. Myg er ikke bare irriterende men kan også udgøre en reel fare, da mange af dem bærer sygdommen malaria. For at undgå at blive stukket kan vi mennesker tage i supermarkedet og købe myggespray. Regnskovens dyr har ikke helt samme luksus – og dog!
Visse abearter og lemurer har med tiden opdaget, at tusindbenets gift er et særdeles effektivt middel mod myg, flåter og andre blodsugende kræ. De ruller tusindbenet i hænderne, så det bliver skræmt og derfor frigiver sin gift. Herefter smører de giften ud på pelsen, så myg og flåter holder sig på lang afstand.
