Aardvark (Orycteropus afer) |
||
Aardvarken lever i naturen fortrinsvis af termitter, hvilket afspejles i dens noget specielle udseende. Med sin lange snude, veludviklede lugtesans og kraftige kløer er den som skabt til at opsnuse og ødelægge beton-hårde termitboer, hvis velsmagende indhold tømmes på mindre end 50 sekunder vha. aardvarkens 40 cm lange og særdeles klisterede tunge. |
||
Kategori: |
||
Udbredelse: |
||
Placering: |
||
Biologi: |
Aardvarken lever i naturen fortrinsvis af termitter, hvilket afspejles i dens noget specielle udseende. Med sin lange snude, veludviklede lugtesans og kraftige kløer er den som skabt til at opsnuse og ødelægge beton-hårde termitboer, hvis velsmagende indhold tømmes på mindre end 50 sekunder vha. aardvarkens 40 cm lange og særdeles klisterede tunge. Det vurderes, at aarkvarken på en enkelt nat kan spise mere end 50.000 termitter. Det går vildt for sig, når aardvarken spiser, og for at undgå at få næsen fyldt med jord og angrebslystne termitter, har aardvarken for enden af snuden en griselignende tryne med næsebor, der er fyldt af lange, lyse hår og hudfolder, der gør den i stand til nærmest at forsegle næseborene. Endeligt fungerer aardvarkens mave lidt på samme måde som en kråse, så den slipper for at tygge den barske kost. Aardvarken er et natdyr og vandrer hver nat mange kilometer i sin søgen efter mad. Som hos de fleste andre natdyr er hørelsen mere veludviklet end synet. Dette kan også ses på de store ører og de små øjne. Om dagen ligger aardvarken derfor i en hule i jorden, som den selv har udgravet med sine kraftige ben. De kæmpestore negle på tæerne virker som små spader og aardvarken kan grave en 3-4 meter lang tunnel på få minutter. Hører den en løve eller en leopard, vil den om muligt søge ned i en af sine huler. Aardvarken kan dog også forsvarer sig med et bagudrettet spark. der er så kraftigt, at det kan dræbe et af de store kattedyr. Pga. aardvarkens underjordiske levevis, er viden omkring dens yngleadfærd yderst sparsom. Han og hun lever som regel adskilt i hver deres hule og mødes kun i parringsøjeblikket. Parringen er timet således, at fødslen finder sted lige før eller under regnsæsonen, hvor tilgængeligheden af aardvarkens yndlingsspise, termitter, er på sit højeste. Men hvordan selve parringen, og optakten hertil, foregår, er fortsat uvist. Aardvarker føder normalt 1-2 unger, som vejer ca. 2 kg ved fødslen. Som fuldvoksne kan de dog nå en vægt på 40-100 kg. Ungerne, uanset køn, bor sammen med moderen i hendes hule i de første seks måneder af deres liv. Herefter vil han-ungerne forlade moderen og grave deres egen hule, mens hun-ungerne oftest bliver boende hos mor indtil næste ynglesæson. Modsat mennesker, udvikles drengene altså en smule hurtigere end pigerne hos de afrikanske aardvarker.
|
|
Relation til mennesker: |
Aardvarken spiller en vigtig rolle for mennesker i de områder, den lever. Aardvarken holder nemlig bestandene af termitter i skak. Det betyder, at træværk og huse nemmere kan være i fred for termitter. De mange dybe huller aardvarken graver, kan dog medføre problemer for lokalbefolkningen. Huller, der graves i opdyrkede områder, ødelægger afgrøderne. Desuden er huller i veje og stier farlige for trafikken og specielt for folk på hesteryg. Aardvarken bliver jaget, da man gerne spiser dem. Deres kød skulle efter sigende ligne oksekød men smage mere som grisekød. Også aardvarkens tykke hud og kraftige kløer er eftertragtede - særligt blandt nordvestafrikanske stammer, som laver lykkeamuletter af disse. Lykkeamuletterne bæres om halsen og skulle eftersigende gøre deres ejer i stand til at trænge gennem vægge om natten, på samme måde som aardvarken kan trænge igennem termitboets meget hårde vægge med sine kraftige kløer, når den er på sine natlige vandringer efter føde. Det er dog lidt afslørende at gå med disse amuletter, idet personer, som bærer disse, ofte har på sinde at bryde ind i folks huse for at stjæle ting af værdi. Lykkeamuletterne bæres dog ikke kun af småkriminelle men også af almindelige mennesker, som blot ønsker at få en smule lykke i deres liv. Lykkeamuletterne skulle nemlig også kunne beskytte dens ejer mod sygdom og andet ondt. Visse stammer knuser desuden aardvarkens stride børster til et pulver, som de betragter som værende potentiel giftigt, når det blandet i det lokale øl. Ydermere skulle høsten blive bedre og mere indbringende, hvis kløer fra aardvarker puttes i de kurve, som afgrøderne indsamles i. Hvorvidt alle disse myter er sande, ved kun de lokale stammefolk!
|
|
Oprettet: |
21-06-2005 09:39 |
|
Opdateret: |
02-05-2012 10:02 |
|
Aardvark
Søg efter dyr




