Fisk er en vigtig del af kosten for indianerne i Verde Sumaco. Særligt i tørtiden, når vandstanden er lav, spises der store mængder af fisk. Når vandstanden derimod er høj, er der længere imellem fiskene, og lige efter et kraftigt regnskyl kan strømmen være så stærk at det er livsfarligt at sejle på floden. Det er mange forskellige fisk der spises, både store og små. De mindste fisk der spises, er kun få centimeter lange, mens de største kan veje over 100 kg.
Maller, som denne store spademalle, er vigtige spisefisk i Verde Sumaco.
Maller på spyd
Blandt de mest almindelige spisefisk er mallerne. Nogle af disse bliver meget store og kunne give mad til en stor familie i flere dage. Mallerne fanges som regel med en kraftig krog på håndholdt line, men dette grej kan ikke altid holde til en stor og stærk malle, så når en af de helt store maller bider på, er det derfor sjældent, at den kommer på land.
Mere almindeligt er det, at der fanges sugemaller, af samme slags som ofte ses i akvarier i danske stuer. De lever i dybe huller i flodens brinker og bliver fanget med hænderne og med spyd. Når vandstanden er lav, vader eller svømmer mændene rundt i floden og stikker armene ind i mallernes huller, som kan være meget dybe, nogle gange så dybe at hele armen forsvinder. Mallerne er gode til at suge sig fast, så mændene må som regel bruge små spyd med modhager for at få dem ud. Spyddet skal være skarpt for at kunne gennembore sugemallernes hårde kropspanser.
Sugemallerne lever i dybe huller i flodbrinken. For at fange dem kan det være nødvendigt at stikke hele armen ind i hullerne
En familie er på vej hjem fra floden med dagens fangst af sugemaller.
Sugemaller som denne er populære spisefisk, og fanges bedst når vandstanden i floden er lav.
Piratfisk på krogen
Med line og krog fanger indianerne også mange andre fisk, heriblandt piratfisk og ciklider. En af de meget populære spisefisk er den sorte piratfisk, eller Pacu’en, som kan ses i Randers Regnskovs udstilling. Disse kan veje omkring 20 kg og er således et stort måltid og et eftertragtet bytte.
Netfiskeri
Der fiskes ikke med faste net, som dem man blandt andet kender fra de danske kyster. Der er for meget strøm i floden til at det kan lade sig gøre, og ofte fører strømmen store, tunge træstammer med sig, som ville ødelægge nettene. Derimod bruges i stort omfang kastenet, og disse kan give et stort udbytte. Der fiskes på lavt vand og der fanges fortrinsvis mindre fisk.
En udhulet træstamme bruges som fiskebåd
Barbasco – fiskeri med gift
Indianerne i dele af Amazonas bruger også en mere speciel metode til at fiske i mindre floder. Rødderne af Barbasco-planten samles ind, knuses med sten og samles i en sæk. Denne sæk skylles i floden, og røddernes safter farver vandet helt hvidt. I safterne findes et stof som for en periode binder al ilt i vandet, og derfor drukner fiskene.
Når Barbasco-giften har virket et stykke tid går mænd, kvinder og børn rundt i floden og samler de døde fisk op. For at undgå at strømmen skal føre alle fiskene væk, bliver der længere nede ad floden lavet en opsamlingssluse, som indsamler de døde eller bevidstløse fisk, der flyder ovenpå.
Dynamit fiskeri
Indtil Verde Sumaco-stammen indgik i et samarbejde med Randers Regnskov var det almindeligt at bruge dynamit i floderne. Det er en meget effektiv måde at fiske på, men ekstremt ødelæggende for miljøet og for de fremtidige muligheder for at fiske i floden. Ved fiskeri med dynamit er det nemlig ikke kun mellemstore og store fiske der dræbes, men også al den fiskeyngel, der skal udgøre de efterfølgende generationer af fisk i floden.
Ifølge de ældre i stammen kan resultatet af at have brugt dynamit allerede mærkes. De siger, at der er væsentlig færre fisk, end da de var yngre. Folket i Verde Sumaco har nu ved Randers Regnskovs hjælp indset, at de ikke længere bør bruge dynamit, hvis der også skal være fisk i floden til de næste generationer af indianere.
Dambrug i regnskoven
Som alternativ til at overfiske floden er stammen nu begyndt at dyrke fisk. De har gravet en dam og ”sået” fiskeyngel. De har sat 1000 ganske små pacuer ud, der skal vokse sig store og give mad til landsbyens indbyggere. For at fiskene skal vokse bedst muligt, bliver de fodret med et specialfoder, der købes i Coca, den nærmeste by.
Første gang indianerne forsøgte sig med fiskedammen, mistede de alle fiskene på én gang efter et par måneder, hvor de små fisk ellers havde fungeret fint. Nu prøver de igen uden at vide, hvad der gik galt første gang. Sådan foregår meget af hvad de foretager sig. Kun sjældent forsøger de at sætte sig ind i hvorfor nogle ting ikke fungerer for dem.
Fiskedammen bruges til at opfodre sorte piratfisk.
