Har du ssssavnet osss?

Ventetiden er forbi! En lang vinterferie har ENDELIG nået sin afslutning for vores fritlevende slanger, der nu er vendt tilbage til deres faste residens i det Asiatiske Slangetempel.

Slangerne har været ”bortrejst” i de kolde vintermåneder, da temperaturen i Slangetemplet blev lige kølig nok til de varmeelskende krybdyr. Men nu er det altså igen muligt at gå rundt blandt vaskeægte, levende kvælerslanger – hvis du da tør!

I Slangetemplet er sommerfuglepupperne også begyndt at klække, så der går heller ikke lang tid, før templet vil vrimle med sommerfugle i alverdens smukke farver og former.

 

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)