Babyboom

  Generelle nyheder

Man må i sandhed sige, at Randers Regnskov er vært for lidt af et babyboom i tiden. I alle tre kupler er der nemlig kommet dyreunger indenfor den seneste måneds tid – sidst ankomne er en lille ny sakiunge, der blev født så sent som i går eftermiddag i den Sydamerikanske kuppel. Vi har ikke set så meget til sakiungen endnu, da den gemmer sig i moderen tykke og meget trygge pels. Slægter den sin far og bror på, er der dog ingen tvivl om, at den bliver en rigtig lille bandit, så sakimor får noget at se til!

I kan læse mere om sakiaberne her.

 

Også Afrikakuplen kan byde på en lille ny abeunge. I lørdags fødte colobus hunnen nemlig også en unge – hendes fjerde i rækken. Med så mange unger skulle man tro, at colobus mor har lige rigeligt om ørerne, men hun får heldigvis masser af hjælp. Ungens ældre søskende er nemlig meget ivrige for at hjælpe til med pasningen af den lille. Faktisk er de to yngste søskende så ivrige, at de indimellem helt kommer op at slås om, hvem der skal bære ungen, hvorfor colobus mor må træde til og lægge en dæmper på dem.  

I kan læse mere om colobusaberne her.

 

Endelig blev der den 15. marts født 5 store og sunde odderunger i Asienkuplen. Oddere gemmer dog typisk deres unger i godt 2 måneder efter fødslen, så der går lige et stykke tid endnu, før de små begynder at kigge frem.

I går kom der en lille ny sakiunge til verden

Også colobus aberne har fået en sød lille unge

Colobus ungen er kun 6 dage gammel men er allerede begyndt at udforske verden

I går kom der en lille ny sakiunge til verden

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)