Skvalderkåldip

Ingredienser

  • Skvalderkål (gerne spæde blade)
  • Rapsolie
  • Salt
  • Creme fraiche
  • Solsikkekerner

 

Fremgangsmåde

  • Skyl skvalderkålsbladene grundigt og kom dem i blenderen. Du kan med fordel hakke dem groft med en kniv, inden de kommes i blenderen. Tilsæt lidt olie, så bladene bliver blendet.
  • Rist solsikkekernerne på en tør, varm pande.
  • Solsikkekernerne kommes ned til skvalderkålene, og en teskefuld salt tilsættes.
  • Blend indtil pestoen er ensartet (tilsæt evt. mere olie).
  • Blend igen og stop, når pestoen har den konsistens, du foretrækker.
  • Smag til med salt og peber og rør pestoen igennem.
  • Vend pestoen i creme fraichen, ca. 1/3 pesto og 2/3 cremefraiche. Du kan justere dette efter smag.
  • Pestoen kan også tilsættes en fast ost, fx Havgus fra Arla Unika eller Parmesan, hvidløg, pinjekerner eller andre smagsgivere efter eget ønske.

 

Så har du en lækker skvalderkålsdressing til din sommersalat, dip til chips eller grissini eller brug den som marinade til kylling eller kalkun, inden de skal i ovnen.

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)