Pasning af fritlevende dyr

På fri fod i Randers Regnskov

I Randers Regnskov har vi et helt særligt koncept med mange fritlevende dyr. Faktisk er over halvdelen af dyrene fritlevende i kuplerne. Den megen plads og det naturtro miljø giver dyrene gode udfoldelsesmuligheder. Dyrene kan bevæge sig frit rundt i kuplen og selv bestemme, hvor de vil være. Som gæst får man derved mulighed for at gå rundt og iagttage dyrene i deres rette miljø. Det gælder om at holde øjne og ører åbne, for dyrene kan let skjule sig for den uopmærksomme gæst. Det kan derfor godt betale sig at være tålmodig og give sig god tid.

Asbjørn Eilersen, teamleder for dyreafdelingen: ”De mange fritlevende dyr gør dagligdagen mere uforudsigelig”.

Fredelig sameksistens

Asbjørn Eilersen er teamleder for dyreafdelingen og siger om det at have fritlevende dyr: ”De fritlevende dyr skal kunne leve fredeligt sammen. Det duer ikke, hvis de æder hinanden eller slås hele tiden. De må selvfølgelig heller ikke være farlige for gæsterne. Derfor er krokodillerne eksempelvis bag hegn”.

Naboens mad er mere interessant

Solrikse og grøn leguan.

De fritlevende dyr bruger pladsen i kuplerne forskelligt. Nogle af dyrene lever kun på jorden. Det gælder f.eks. agoutien, marsvinene og tudserne. Andre af dyrene opholder sig primært i træerne. Det gælder eksempelvis aberne, dovendyrene og papegøjerne. Leguanerne kravler både rundt på jorden og i træerne. ”Dyrenes forskellige levesteder stiller krav til den måde, der fodres på”, fortæller Asbjørn. ”Foderskålene sættes rundt omkring i kuplerne eller hænges op i træerne, alt efter hvor de dyr, som maden er beregnet til, lever. Dovendyret bryder sig f.eks. slet ikke om at komme ned på jorden, så det får sine madskåle hængt op i det store ficustræ, hvor det lever. Sjovt nok tror de fleste af dyrene, at den mad, de andre får, er meget mere interessant end den de selv får. Derfor flyver den blå arapapegøje tit over og gnasker i dovendyrets mad, hvorefter de små springtamariner hopper over og spiser af araens mad”.