100 kubikmeter vand

Akvariet blev bygget i 2004 og består af fire store tanke, der i alt rummer 100 kubikmeter vand. Det svarer til vandmængden i 350 store badekar. Temperaturen i tankene ligger mellem 21 °C og 24 °C og saltindholdet ligger mellem 3,2 % og 3,4 %. Organismerne i vandet kræver lys og til det formål er der opsat 20 store lamper over tankene. I alt bruger disse lamper 13.550 watt, hvilket svarer til elforbruget i 14 husstande. Hele vandrensningssystemet er opbygget af driftsafdelingen i Randers Regnskov.

Akvariet kræver konstant vedligeholdelse.

Hjemmelavet saltvand

Hele koral- og mangroveudstillingen har kostet 10,315 mio. danske kr. Heraf har ruderne alene kostet 550.000 kr., da ruderne skal være særligt tykke for at klare det høje tryk. Saltvandet i akvarierne er fremstillet kunstigt af en særlig slags salt der bliver blandet op med vand. Der blev ved opfyldning af tankene købt salt for over 100.000 kr.

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)